Kvistskovvej 3A, Lidemark, 4632 Bjæverskov

I naturskønne omgivelser ligger denne store, skønne familiebolig

Boligen
Denne 221m2 store familivenlige villa er bygget i mursten og cedertræ, og tækket med bølgeeternit. De store kviste i cedertræ klæder huset rigtigt godt, udover at de skaber rum og lys på 1. salen.

Indretningen
Zoneopdelingen var ikke opfundet da dette hus blev bygget, og alligevel er det hvad boligen her byder på. Med store værelser, stort repos og eget badeværelse på 1. salen, og ditto gode værelser og badeværelse i stueplan er der lagt op til at alle kan have sit eget sted at trække sig tilbage til, når man sammen har nydt de skønne fællesarealer i stuen, køkken/alrummet og den helt store gildestue, som sikkert også kan have mange andre formål, lige fra hobbyens placering til hjemme-erhverv eller den perfekte ungdomsafdeling.

Detaljer og værd at bemærke
♡ Udsigt til åbne marker
♡ Nem tilgang til motorvejen
♡ Kort afstand til skole og indkøb
♡ Gildestue, med mange muligheder
♡ Godt stort udhus

Rundt om boligen
Den store grund lokker til udeliv med sine store terrasser og de frie grønne arealer med plads til boldspil og hvad der ellers kan friste familien.

Omgivelserne og området
Omgivet af naturens farver ift. årstiden, er der sørget for at der altid er forandring og stor skønhed lige uden for døren. Med kun 3 min. (2,4 km. med cykelsti) til Skovboskolen (0-9 klasse), og kun 2 min. mere til dagligvareindkøb i Bjæverskov, så er det ikke svært at beslutte sig for at bo på landet. Vestmotorvejen (E20) nås i bil på 8 min. (6 km.) og dermed kan pendleren også nemt komme til og fra Hovedstadsområdet.

Lokker denne skønne bolig i disse særlige omgivelser også dig - så ring til Kim Andersen på 29 42 42 54 og få en aftale om en fremvisning.


Drømmer du om et nyt hjem og har en bolig der skal sælges?
Kontakt os på 56 130 130 eller mail - vi er lokalkendte, fagligt kompetente, og leverer resultater hver gang.

Se flere boliger fra din ejendomsmægler Kystens Boliger.

Følg din ejendomsmægler Kystens Boliger på Facebook.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.