Et overflødighedshorn af plads, til jer selv, til legetøjet, hobbyen, erhvervet og livet på 1. klasse i hverdagen.
Dette er en ejendom langt ud over det sædvanlige, både med afsæt i bygningerne, grunden og hele ejendommens placering.
Beliggende på det højeste punkt på grunden med sit unikke design, giver hovedhuset et indtryk af en lethed, så det virker som om huset svæver, med vingerne bredt helt ud. Udhænget er stort og placeret højt, for at sikre maksimale lysindfald i boligen, samtidig med at det beskytter bygningen og dem der sidder på verandaen, og nyder den forrygende udsigt.
Velkommen til Bag Kirken 16 ved Køge Bugt - ejendommen du ikke vidste eksisterede her. Dette er en boligform, der kombinerer den gode plads, som kun livet på landet kan, sammen med alle moderne bekvemmeligheder samt København inden for rækkevidde. En på én gang smuk ramme om familien, kombineret med unikke muligheder for udendørsliv, og plads til alt hvad der hører til den aktive families krav, med samtidig nærhed til hverdagens gøremål.
En overdådig lystejendom
Mere end en bolig. Denne arkitektoniske perle på 218 kvm. er en livsstil. En livsstil der er nyopført i 2022 i ypperligt design og materialer der er valgt med omtanke, og med et kig ud i fremtiden med fokus på driftsøkonomi og bæredygtighed. Boligen er klar til en ny familie, der sætter pris på fantastiske omgivelser og masser af plads, samt en fornuftig boligøkonomi.
Med baggrund i den gode plads og den meget centrale beliggenhed tæt på København kan kombinationen af bolig og erhverv også give rigtig god mening her.
Boligens indretning
Det store indgangsparti byder velkommen med god plads til at gæsterne kan få overtøjet af samtidig med at de kan nyde den smukke udsigt over de grønne omgivelser. Der er et smukt toilet/brusebadeværelse i forbindelse hermed. Stuen mod nord er stor, og her er der tænkt ind, at der kan etableres yderligere 1-2 værelser hvis der skulle være behov for det. Master-bedroom er med walk-in og et stort smukt brusebadeværelse, i samme stil som det andet, og med udgang til verandaen hvor der er udendørsbrus og designer-karbad. Ved siden af ligger endnu et stort værelse, som også er med udgang til verandaen, ligesom de øvrige opholdsrum i huset.
Den åbne afdeling med køkken, alrum og stue mod syd og vest, forener ude- og indeliv med den store terrasse der tilgås via det enorme vinduesparti der er specialfremstillet så der ingen bærende hjørnestolpe er. Køkkenet er elegant holdt i antracitgråt med massive bordplader i smukt lyst marmor. Komplette luksus hvidevarer er en selvfølge.
Bygning 2 - 454 kvm. multibygning
Nuværende ejere har anvendt denne bygning som plads til køretøjer, både mv., som showroom, kontorer, lagerplads og beboelse. Mulighederne her er utallige. Uanset om du er på udkig efter en lystejendom til dig og din familie, med plads til hobby og legetøj, eller om der skal være plads til en ekstra generation, eller om det er kombinationen af bolig og erhverv der trækker, så er pladsen til stede.
De tre store garager er i sig selv imponerende, med deres gode adgangsforhold, loftshøjde, nedsænkede arbejdslifte osv. Bygningens showroom er en ægte bil-lounge for feinschmeckere. Vi har døbt den Kiesa-lounge, men den kan navngives efter ønske.
"Lejligheden" i bygning 2 er med meget stort køkken og stue samt badeværelse i stueplan, og med 4 rum og endnu et badeværelse på 1. salen.
Denne enhed rummer glimrende mulighed for erhverv af mange forskellige typer. Både liberale fag, såvel som håndværksfag eller en mindre produktionsvirksomhed vil kunne finde sin plads her.
Bygning 3
Det 48 kvm. store anneks, opført i lærketræ og efterfølgende beklædt med samme facade som hovedhuset, er indrettet som en lille selvstændig "bolig-enhed", isoleret og med gulvvarme samt selvstændig varmepumpe. Der er toilet og brusebadeværelse, køkken, soveværelse og et opholdsrum.
Bygning 4
Det 48 kvm. store anneks, opført i lærketræ, er indrettet som en lille selvstændig "bolig-enhed", isoleret og med gulvvarme samt selvstændig varmepumpe. Der er toilet og brusebadeværelse, køkken, soveværelse og et opholdsrum.
Særligt udstyr & Værd at bemærke
Rundt om bygningerne
Den høje beliggenhed på ejendommen giver en fantastisk udsigt over egen grund der støder op til hestefolde og åbne vidder. Verandaen der omkranser hele huset giver en særlig stemning og specielt terrassen mod vest er helt sikkert stedet at opholde sig alle sommeraftener, med eller uden gæster.
Omgivelserne og området
Greve Kommune er kendt for sit store fokus på udvikling af erhvervslivet i kommunen, herunder også herunder caféer og restauranter, det gode detail- og dagligvareudbud. Greve byder på et meget righoldigt udbud af sportsfaciliteter, herunder anlæg og haller der rummer fodbold, tennis (grus og kunst), padel, svømming og udspring, badminton, gymnastik, kampsport, golf, ridning o.m.m
En tur til kystlinjen og havnelivet eller en cykeltur til Hedeland er altid yndede udflugtsmål. Skolerne med deres SFO- og klubtilbud er geografisk godt fordelt så der er et tilbud i nærheden uanset hvor du bosætter dig. Med nem transport til København ad motorvejen eller med S-toget, er Greve et yndet sted at bosætte sig.
Drømmer du om et nyt hjem og har en bolig der skal sælges?
Kontakt os på 56 130 130 eller mail - vi er lokalkendte, fagligt kompetente, og leverer resultater hver gang.
Som din ejendomsmægler har vi hos Kystens Boliger fokus på hele din salgsoplevelse hos Kystens Boliger.
Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.