Rørsangervej 11, 2670 Greve

Bo i et grønt hus, i ét med naturen, med udsigt til græssende kvæg, og besøg af ænder i haven

Boligen

Huset er nyopført af Milton-huse i 2019, og står stadig som et nyt hus. Bygget i flotte rå mursten, med tegl på taget uden udhæng, er der tale om et stort set vedligeholdelsesfrit hus. Det grønne ved huset, ud over omgivelserne, bevidnes af energimærket A2015 som beretter om en total varmeudgift under kr. 4.000,- om året, hjulpet i mål af den gode isolering og luft-til-vand varmepumpen som er husets varmekilde. Her gælder det bare om at læne sig tilbage og nyde udsigten.

Indretningen

For optimal udnyttelse, er der kun én dør ind i huset, og bryggerset er placeret lige ind til venstre fra entréen. Lige frem træder vi ind i husets omdrejningspunkt, køkken/alrummet der begejstrer alle med sin udsigt til de mest fantastiske naturoplevelser, og et godt kig til sejlbådenes høje master ovre i havnen, som blot ligger det berømte stenkast fra huset. Ifm. køkkenet er der et godt viktualierum. Forældreafdelingen med eget badeværelse ligger i modsat ende af de 2 andre værelser, hvortil der også hører et badeværelse. Stuen ligger i forlængelse af alrummet og giver dermed husets centrum, et enormt rum der kan huse selv de større familiefester.

Særligt udstyr & Værd at bemærke

  • Isoleret garage og udhus
  • Elektrisk fjernbetjent port
  • Højt beliggende i området, med ekstra god udsigt
  • Både brusebad og karbad
  • A2015 Energimærke
  • Luft-til-vand varmepumpe

 

Rundt om boligen

Terrasserne, og ikke mindst gangbroen der nærmest henleder opmærksomheden på nærheden til det maritime, er også hævet for optimal udsigt over det skønne naturområde som boligen nærmest er integreret i. Garagen og udhuset, som er under samme tag, er godt isoleret så både køretøj og en evt. hobby der kræver et tørt og varmt miljø kan bo her. Øvrige arealer er udlagt som græs for nem vedligeholdelse.

Omgivelserne og området

Overalt er der grønt for øjet indtil man ser blåt. Himmel, hav og den smukke grønne natur smelter sammen for øjnene af dig uanset hvor du kigger. Med en kort spadseretur ned i havnen har du glæde af det særlige miljø der er her året rundt. Om du er motionsløber, hundelufter eller blot naturelsker, så kan du ikke ønske dig et bedre sted hen end her på Rørsangervej.

Greve

Greve Kommune er et eftertragtet sted at bo. Her er trygt og rart, med S-tog midt i byen, stort shopping center, fitness m.m.. Greve Kommune er også kendt for sit store fokus på udvikling af erhvervslivet i kommunen, herunder også herunder caféer og restauranter, og udvidelsen af det gode detail- og dagligvareudbud. Greve byder på et meget righoldigt udbud af sportsfaciliteter, herunder anlæg og haller der rummer fodbold, tennis (grus og kunst), padel, svømning og udspring, badminton, gymnastik, kampsport, golf, ridning o.m.m

En tur langs kysten og ikke mindst havnelivet er altid en skøn gåtur. Skolerne med deres SFO- og klubtilbud er geografisk godt fordelt så der er et tilbud i nærheden uanset hvor du bosætter dig. Med nem transport til København ad motorvejen eller med S-toget, er Greve et yndet sted at bosætte sig.

 

Drømmer du om et nyt hjem og har en bolig der skal sælges?

Kontakt os på 56 130 130 eller mail. 

Vi er lokalkendte, fagligt kompetente, og leverer resultater hver gang.

Som din ejendomsmægler har vi hos Kystens Boliger fokus på dit salgsresultat og hele din salgsoplevelse hos Kystens Boliger.

 



Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.