Solrød Byvej 18, Solrød, 2680 Solrød Strand

Renoveret efter alle kunstens regler. Med en stemning fra 1910, optimeret til 2023-standard, med stil, sjæl og charme.

Midt i Solrød Landsby, finder du denne smukke ejendom, der er renoveret efter alle kunstens regler, hvor både stemning fra 1910 ikke alene er bevaret - boligen er optimeret med stil, sjæl og charme. Huset er utrolig veludnyttet og virker på alle måder større end 134m2.

Boligen
Det flotte gule byhus har i 2018 fået nyt rødt tegltag og nye zinktagrender. Sprossevinduerne er stort set alle sammen udskiftet, i nyere tid.
Stilen i huset er gennemført med flotte parketgulve lagt i sildebensmønster, både i stueplan og på førstesalen. Der er højt til loftet, der er gulvvarme og der er top-elegante indbyggede LED-lysdesign elementer, som går igen i alle værelser og fællesarealer.

Køkkenet er husets hjerte. De flotte "tavlesorte" køkkenelementer med runde trægreb forener klassisk og moderne stil. Køkkenet er stort og godt udnyttet med mange skuffer og skabe, flot bordplade og kogeø med stor kogeplade med indbygget emhætte.

Badeværelset i stueplan er med flot gråt klinkegulv og smuk grå silkecement i brusenichen.

På førstesalen er der loft til kip og smukke fritliggende hanebåndspær. Badeværelset på 1. salen der prydes med en New Yorker-dør, er utrolig stilfuldt med sit kar, deflotte store klinker på gulvet og de hvide glaserede klinker i en smuk facon på væggen. Dobbelt håndvask og sorte armaturer fuldender indtrykket af god stil og funktionalitet.


Indretningen
Huset indeholder 4 gode soveværelser med god mulighed for at fordele sig i forskellige zoner i huset. Der er 2 badeværelser, et på hver etage, og dermed er praktikken løst, også for børnefamilien.
Det stilfulde køkken har smukke fløjdøre til terrassen og er i åben forbindelse med stuen. Som en ekstra udnyttelse af pladsen, finder man under trappen - gemt bag akustikpaneler - Harry Potters rum, som selvfølgelig også kan benyttes til køkkenmaskiner, eller som viktualierum.


Særligt detaljer der er værd at bemærke
♡ Gulvvarme
♡ Sildebensparket
♡ Genindvindingsanlæg
♡ New Yorker-døre
♡ Højt til loftet - fritlagte hanebånd
♡ Indbygget LED-lysdesign

Rundt om boligen
Haven er utrolig familievenlig, her er der plads til at lege, plukke æbler i haven, spille bold eller sole sig på terrassen. Foran huset er der plads til parkering og der er godt udhus til cykler mv.

Omgivelserne og området
Med en beliggenhed midt i Solrød Landsby er der 2 km. til Solrød Center (via gode stisystemer), og bus ved døren.
Med Køge Bugt Privatskole som nabo er der absolut gåafstand til skole, og her får man en nabo der er helt stille når man har weekend og fri.

Solrød
Solrød er et eftertragtet sted at bo, med stor fokus på udvikling af det lokale, herunder caféer og restauranter, et godt detailhandelsliv og adskillige dagligvarebutikker. Solrød byder på et meget righoldigt udbud af sportsfaciliteter, herunder anlæg og haller der rummer fodbold (kunstgræs og alm.), tennisbaner (grus og kunst), svømmehal, badminton, gymnastik, kampsport, golf, ridning o.m.m En tur til stranden, Trylleskoven og Karlstrup Kalkgrav er altid yndede udflugtsmål. Skolerne med deres SFO- og klubtilbud er geografisk godt fordelt så der er et tilbud i nærheden uanset hvor du bosætter dig. Med nem transport til København ad motorvejen eller med S-toget er Solrød et yndet sted at bosætte sig.

Drømmer du om et nyt hjem og har en bolig der skal sælges?
Kontakt os på 56 130 130 eller mail - vi er lokalkendte, fagligt kompetente, og leverer resultater hver gang.

Se flere boliger fra din ejendomsmægler Kystens Boliger.

Følg din ejendomsmægler Kystens Boliger på Facebook.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.