Ventegodtsvej 3, 2680 Solrød Strand

Har du ventet på noget godt? Så skal du se Ventegodtsvej

På strandsiden af Solrød - kun få skridt fra én af kystens mest eftertragtede strækninger - finder du denne klassiske, fuldmurede villa. Her bor du højt over havets overflade med havkig fra 1. salen og kort adgang til den brede sandstrand med klitter og det karakteristiske, finkornede sand, der knirker under fødderne. Strækningen her er kendt for sit høje niveau af ren (tangfri) strand ift. andre steder langs kysten.

Boligen
Huset er opført i gedigne materialer med røde vingetegl på taget og en planløsning, der giver en god fornemmelse af rum og funktion. Indendørs er atmosfæren varm og afslappet, og i haven er der både privatliv og solkroge dagen igennem.

Indretningen
Stueetagen rummer en rummelig entré med trappe til 1. sal. Opholdsområdet er opdelt i to: en spisestue og en opholdsstue - begge med udgang til terrassen. Køkkenet ligger i åben forbindelse og har bardisk mod stuen. Derudover findes et gæstetoilet og et praktisk bryggers.

På 1. salen er der en stor repos med loft til kip- perfekt til både kontor og sofaafdeling. Der er tre gode værelser, og fra det ene soveværelse samt badeværelset er der udsigt mod vandet. Badeværelset er indrettet med både badekar, bruseniche, toilet og skabs arrangement.

Særligt udstyr og værd at bemærke

  • Isoleret og opvarmet udhus - oplagt som teenageafdeling, gæsteplads eller hjemmekontor

  • Meget højt til loftet i stueplan
  • Loft til kip på 1. salen og mulighed for etablering af hemse

  • Flotte, gennemgående plankegulve

  • Ugeneret og solrig have med terrasser mod både øst og vest

  • Havkig fra første sal

Rundt om boligen
Haven er anlagt med fokus på privatliv og sol - her er plads til både afslapning, leg og sommermiddage. Udhuset er isoleret og med varme, så det fungerer som et ekstra opholdsrum året rundt.

Omgivelserne og området
Ventegodtsvej ligger i det eftertragtede strandområde i Solrød. Her er roligt, veletableret og med nem adgang til alt fra indkøb og institutioner til offentlig transport. Det tager kun få minutter at gå til stranden, hvor solopgange og aftendyp hurtigt bliver en del af hverdagen.

Solrød
Solrød er et eftertragtet sted at bo, med stor fokus på udvikling af det lokale, herunder caféer og restauranter, et godt detailhandelsliv og adskillige dagligvarebutikker.

Solrød byder på et meget righoldigt udbud af sportsfaciliteter, herunder anlæg og haller der rummer fodbold (kunstgræs og alm.), tennisbaner (grus og kunst), svømmehal, badminton, gymnastik, kampsport, golf, ridning og meget mere.

En tur til stranden, Trylleskoven og Karlstrup Kalkgrav er altid yndede udflugtsmål. Skolerne med deres SFO - og klubtilbud er geografisk godt fordelt, så der er et tilbud i nærheden - uanset hvor du bosætter dig.

Med nem transport til København ad motorvejen eller med S-toget er Solrød et yndet sted at bosætte sig.

Drømmer du om et nyt hjem og har en bolig der skal sælges?
Kontakt os på 56 130 130 eller mail.
Vi er lokalkendte, fagligt kompetente, og leverer resultater hver gang.



Som din ejendomsmægler har vi hos Kystens Boliger fokus på hele din salgsoplevelse hos Kystens Boliger.




Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.